Snak om det

Få hjælp til at bryde fortielserne.

Snak om det … med alle børn

Få hjælp til at bryde fortielserne

Vi vil så gerne skærme vores børn for unødige bekymringer. Mange af os har derfor i den bedste mening undladt at fortælle vores børn om noget af det, som vi selv er berørte, bekymrede og måske belastede af. Men børn sanser alt og de bliver lettede, når vi er ærlige. Troværdige forældre skaber sunde børn.

Det kan godt være lidt svært at få taget hul på snakken, når ens egne følelser er i spil.

  • Hvornår er det rette tidspunkt?
  • Hvad hvis børnene nu ikke vil snakke?

I kan få sparring i netop disse overvejelser og hjælp til at I kan få taget hul på en god snak med børnene. I denne type samtaler er der hverken tale om terapi eller behandling. Men udbyttet bliver ofte vældig terapeutisk ?

Når de voksne har haft en grundig samtale, kommer børnene med, og I får hjælp til at få taget hul på den vigtige snak med dem om den virkelighed, de er en del af.

Kontakt mig, hvis du mener at ovenstående kan være noget for dig – så finder vi i fællesskab frem til den rigtige vej at gå.

Disse familiesamtaler støtter op om tilbuddet fra snakomdet.dk, hvor I kan læse mere på hjemmesiden eller i bogen Snak om det af Karen Glistrup.