Om mig

Jeg tilbyder terapi til singler, par og familier og har over 25 års erfaring med dette.

Mit værdigrundlag bygger på ligeværdighed i alle forhold.

Vi har alle en trang til at være værdifuld i relation til andre og til os selv. Når vi ikke får dette opfyldt, udviser vi symptomer på mistrivsel. Derfor er det vigtigt at gå bagom symptomerne, for at få en bedre trivsel. Er der èn i familien der har et problem, bliver hele familien ramt. I sær børnene kan komme på overarbejde, hvis parforholdet knirker eller der er andre andre forandringer der ikke bliver taget et voksent ansvar for. Skilsmissesager går ofte ud over børns trivsel, hvis ikke de voksne er voksne.

Derfor er det en god ide, at få hjælp fra en professionel, så alle igen kan komme i trivsel.

Jeg arbejder ud fra en gestalt- og oplevelsesorienteret tilgang og vægter den direkte kommunikation. Det vil sige, at jeg kommer til at spejle og intervenere, også når det gør ondt, dog på en omsorgsfuld og kærlig måde.

Særligt i forhold til forældre og familie tilbyder jeg tabubrydende familiesamtaler der løfter forældre og børn ud af fortielser, og ind i dialog og relation. Læs mere her.

Jeg tilbyder ligeledes supervision til faggrupper der har direkte kontakt til socialt arbejde. Ligesom jeg kan tilbyde konsulentydelser til personalegrupper, der gerne vil udvikle samarbejde eller vil forbedre kommunikation